Helligbrøde!

Ups. Jeg har tilsyneladende begået helligbrøde... eller trådt godt og grundigt i den virtuelle spinat.

Jeg faldt for nylig over en ganske interessant e-bog om blogging. Dér kunne jeg så læse, at blogging tilsyneladende skal have et formål.

Modtog derfor min uforbeholdne undskyldning. For hvis der er noget denne blog ikke har, så er det da et formål.

Eller hvad...? Ifølge Julia Lahme, som er ophavskvinden til føromtalte e-bog (som for øvrigt er gratis), så bør man, før man kaster sig ud i blogging nøje overveje, hvad ens blog skal handle om. Gerne om noget som man selv synes, man er bedre til end andre, eller i hvert fald et område, hvor man mener, at man har noget andet og mere at byde på.

Den slags overvejelser er jeg sprunget let og elegant hen over. Jeg har i stedet valgt at skrive en lang historie om næsten ingenting - eller faktisk adskillige historier om næsten ingenting. Men hvad gør det i virkeligheden? Jeg giver til dels Julia ret - en blog skal have et formål. Men det formål kan i høj grad sagtens være et personligt formål. Formålet med denne blog har eksempelvis aldrig været at komme med dybsindige betragtninger om dagens samfund, ligesom den heller aldrig har været tænkt som kreablog - for hvis der er noget jeg ikke er, så er det kreativ. Det eneste jeg i virkeligheden er god til er at snakke. Og for ikke at overbebyrde min omverden har jeg valgt at oprette denne blog.

SÅ... formålet med denne blog er både at dulme min skrive-/snakke-trang og skåne kæresten, familien og vennerne for lange historier om næsten ingenting. Det handler ganske enkelt om at få luft. Og derfor synes jeg, at blogging er en god ide - hvad enten man ønsker at skille sig ud fra mængden og få en hulens bunke læsere, eller bare gerne vil have luftet sine egne tanker.

Så... med fare for at få varemærkestyrelsen og Nike på nakken: just do it.