mandag den 21. november 2011

Flyttedag!

Så skete det langt om længe! Jeg er flyttet. Ikke i fysisk forstand, forstås. Ikke endnu i hvert fald. I første omgang er der tale om en mindre flytning. En blog-flytning.

Jeg har besluttet mig for at afprøve wordpress. Og selvom det indtil videre allerede har givet mig adskillige grå hår i hovedet, så er jeg sikker på, at det nok skal blive godt i sidste ende. Der er bare lige nogle småting jeg skal have fundet ud af.

Jeg har stadig ikke fået alt på plads… temaet er valgt, og jeg har forsøgt mig udi widget-helvedet. Og det var så dér jeg gik i stå. Har virkelig haft nogle problemer på den front. Så jeg besluttede mig for at holde en midlertidig våbenhvile i Widget Wars og skrive et kort indlæg i stedet. Grundlæggende er jeg faktisk ret tilfreds med bloggen… men jeg forventer stadig at afblæse våbenhvilen om en dags tid eller to.

Følg med her: http://enlanghistorieomnaesteningenting.wordpress.com/ og se om det bliver mig eller The Widgets, der vinder kampen.

Og kom endelig over og læg en flyttekommentar, så jeg ikke føler mig så alene i alt det nye. Gør det nu! Kom nu! Be be.