De odenseanske cykelstier kl. 7.30 på en regnfuld torsdag morgen. Forhutlede, fortravlede, vel-indpakkede cyklister ræser af sted og prøver med største møje at undgå de allerstørste vandpytter. Med undtagelse af én enkelt sortklædt cyklist, der tilsyneladende sigter direkte efter samtlige vandpytter - uanset størrelse.
Indrømmet. Jeg er et barn. Ét stort legebarn. Specielt når det regner. Hvis du ser en cyklist der ræser igennem samtlige vandpytter, med knæene løftet højt, et fjoget grin på læben og samtidig hører et "Weeeeee" - så er det nok mig.
Jeg forstår ikke mennesker der klager over, at det regner. Hvad er der ikke at synes om? Jo, du bliver måske lidt våd - men det kan klares med regntøj eller paraply (det er jo dybest set bare et spørgsmål om at være ordentlig forberedt på vejret, ikke?). Skulle du have glemt regntøj eller paraply, jamen ved du hvad... så tørrer du nok på et tidspunkt. Og er du alligevel på vej hjem, så hop da for gud skyld en tur ud under den varme bruser og derefter i noget tørt tøj.
Jo, der er da nogle små irritationsmomenter forbundet med regn, specielt den syndflod der pt. hærger Fyn og tilsyneladende også visse dele af Jylland. MEN... alle de små irritationsmomenter kan man sagtens gøre noget ved! Husk regntøjet, paraplyen, noget skiftetøj, eller find dig en kop glohed kaffe/te eller kakao (flødeskum er tilladt - det regner jo trods alt... flødeskum er faktisk næsten påkrævet).
Og kom så over det. Det er kun vand. Du tørrer igen.
